Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mellemtrin

 

Mellemtrinnet almen - Nordre Skole

Mellemtrinnet på Nordre Skole dækker 4., 5. og 6. årgang. Vi er ni faste lærere, og derudover er der tilknyttet faglærere samt pædagoger og støttepersoner.

I pauserne deler alle tre årgange skolegård. Der er også mulighed for at spille boldspil på skolens kunstgræsbane og bruge udearealerne omkring klubben. På mellemtrinnet skal alle elever være udenfor i alle pauser. Klasserne spiser sammen med en voksen kl. 9.20-9.30 samt 11.10-11.25.

Mellemtrinnet er mobilfrit, så alle afleverer deres telefon på hotel om morgenen. Telefonen udleveres, når dagen er slut. Computere benyttes kun til skolearbejde. Klasserne har bolde og spil til fri afbenyttelse i pauserne.

I mellemtrinnet lægger vi meget vægt på fælles læringsaktiviteter. Vi begynder skoleåret med en slagboldsdag på tværs af årgangene. Derudover har vi en cykeltur til Hald Hovedgård og Skolernes Motionsdag. I løbet af skoleåret har vi to fælles uger:

  • Trivsels - og bevægelsesuge
  • Emneuge med skolefest

Andre traditioner, som er tilknyttet årgangene, er bl.a.:

  • 4. årgang: Minitivoli til skolens julemarked og teaterforestilling til skolefesten.
  • 5. årgang: Lejrtur til Skagen
  • 6. årgang: Tur til Aros i Århus

Derudover deltager alle tre årgange i de mange forskellige aktiviteter, som udbydes i kommunen bl.a. Naturfagsmaraton, sportspraktik, Søndersøløb og Snapstinget. Når vi er ude af huset, cykler og går vi til alle de aktiviteter, hvor det er muligt.

Vi har hvert år Matematikkens Dag, hvor vi arbejder med matematik på mange forskellige måde.

På mellemtrinnet arbejder vi med den internationale dimension gennem programmet Erasmus+.          Vi fik Erasmus+ akkreditering i 2022 og har indtil videre haft elevudveksling med 2 forskellige skoler i Tyskland og en skole i Spanien. I skoleåret 2025/26 har 6.klasses elever mulighed for at søge om at komme med til en elevudveksling med en skole i Sevilla i Spanien og i 2026/27 med en skole i Hannover i Tyskland.

I hverdagen har vi fokus på trivsel og læring. Vi arbejder med høj faglighed og træner børnene i at være opmærksomme på deres mindset ved at turde at prøve noget nyt, lære af fejl og være vedholdende.