På Nordre Skole har vi 'Støttekredsen for Nordre Skoles elever', som værner om FÆLLESSKAB, mangfoldighed og faglighed.
Støttekredsen er en forening, der hvert år arrangerer julemarked, mad til skolefesten og en række andre aktiviteter – alle med det formål at styrke det sociale og faglige samvær mellem forældre, børn og lærere.
Pengene, som Støttekredsen får samlet ind, gør det muligt for skolens elever at deltage i forskellige aktiviteter i skoletiden, og personalet på Nordre Skole kan hvert år søge om midler til meningsfulde aktiviteter for vores børn.
I 2024 har vi støttet med 78.650 kr. Det har været til ture ud af huset – blandt andet til Museum Jorn, lejrskole, Aros, Besættelsesmuseet og Skoletjenesten på Moesgård Museum. Derudover giver vi hvert år et tilskud til alle de seje børn, som er i skolepatrulje, står i skolebod og som står for legepatruljen.
Vi håber, at I har lyst til at bidrage til Støttekredsen og indbetale 150 kr. pr. barn på MobilePay nummer 962252 – skriv gerne barnets navn og klasse.
Jeres bidrag er med til, at vi fortsat kan støtte op om gode oplevelser for vores børn.
Hvis I gerne vil vide mere om Støttekredsen, så følg med på Facebook i gruppen: Støttekredsen for Nordre Skoles elever.
Ved spørgsmål omkring Støttekredsen er man altid velkommen til at kontakte :
Rikke Lyng Lauridsen, rikke@lynglauridsen.dk / 29863260 eller Chandra Anna Larsen chandralarsen@icloud.com / 26176135
På forhånd tak for jeres støtte og bidrag